onsdag den 29. juni 2011

Interiør...




Jeg har fået den tanke, at farverne inden døre skal afspejle farverne i haven. Indtil videre ser det sådan ud...

mandag den 20. juni 2011

Herligt ukrudt...


Jeg må lige slå et slag for ukrudt - det har også sin plads i haven. Meget af det, der uanmeldt spirer frem, er jo selvsåere og en gave, der er fløjet ind over hækken. Jeg flytter gerne rundt på det rigtige ukrudt, bl.a. står solsikkerne fra kartoffelrækkerne nu i bedet foran huset. Desuden er det dejligt at kunne plukke buketter uden at rasere de "fine" planter.

fredag den 10. juni 2011

Haveblogger-træf 10. september!!!


Neeeeiiiiii - har lige opdaget, at der er haveblogger-træf i København den 10. september - dagen hvor jeg netop befinder mig i Hovedstaden - til min søsters bryllup!
Selvfølgelig kan jeg kun bifalde, at hun nu bliver en respektabel kvinde... men alligevel. Nogen gange leger skæbnen da kispus med en.
  
Alle I andre, klik på billedet.

torsdag den 9. juni 2011

Kantbede...



En nyslået græsplæne ser stadig rodet ud, når der står højt græs op af væggene. Derfor er jeg glad for mine nye kantbede foran huset. Næste projekt bliver drivhuset. Jeg pønser på en smal flisekant hele vejen rundt, som et sted "bobler ud" med en krydderurtehave anlagt med marksten. Heldigvis har godhjertede personer været så søde at læsse deres aflagte terrassesten af hos mig, så nu har jeg en masse byggeklodser at lege videre med.