lørdag den 17. september 2011

Små eksperimenter...







Har eksperimenteret lidt med funktioner i haven, udviskning af skellet ude/inde og forgængelighed - modsvaret til den hvide plastikstols rationelle tyranni (den er billig, rådner ikke af regnen, og så grim at ingen gider stjæle den...). Det giver mig en følelse af, at det man ikke "kan" og "bør", er lige netop det, jeg gør... en dejlig følelse, som jeg vil tage med mig under armen, hver gang jeg spadserer ud gennem havelågen og ind i vores fælles verden igen. 

mandag den 12. september 2011

Havebloggertræf...

Netop hjemvendt fra uofficielt havebloggertræf på Landbohøjskolen i København. Mæt af sol, sensommerblomstrende bede, hyggelig snak og gode råd medfølgende planter og frø i sirlige poser. Sikke dog en skøn dag!