onsdag den 25. august 2010

Step 1: Visualisering...


 
Nu, hvor vejret gør, at vi automatisk putter os i rækkehuset, kværner hjernen bare endnu mere med alle de planer, jeg har for mit lille træhus. Og det er jo godt, for alting starter i tankerne. Når først de er på plads (hvilket er den udfordrende del), går man bare til makronerne! Sådan er det med kolonihaver og alt andet her i livet.  
Men hvad vil jeg? Have et stenbed med alpine småplanter foran terrassen. Have en overflod af stokroser i lyserød, pink, bourgogne og den fine gammelrosa, der changerer over i orange.  Lave en overdækning af terrassen til højre, så man kan sidde ude også i regn. Bygge udekøkken op til venstre på terrassen. Åh jo. Jeg bruger den lovede indian summer på at male, så jeg er klar til forårets projekter...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar