lørdag den 5. juni 2010

Gamle ting i brug igen


 
Der er en særlig glæde ved at finde ny anvendelse for ting, man holder af, men som aldrig rigtigt fandt deres plads. Denne seng købte jeg på et loppemarked for 22 år siden, og siden mine ungpigeår har den bare stået i skuret. På et af sengestykkerne er der et fragtmærke fra banegården i Leipzig 1914 - starten på 1. verdenskrig. Nogen er rejst, og de har taget deres seng med. En handling med en uafvendelighed, som giver mig rislen ned af ryggen, fordi jeg jo ved, hvad den rejsende endnu ikke vidste. Jeg er meget sensitiv overfor den slags spor i tid og føler det derfor ekstra betydningsfuldt, at jeg kunne give sengen lidt værdighed tilbage som hvilemøbel i kolonihaven...  

     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar